Vejledning i anlæg af en ny græsplæne.

Tilberedning af jorden inden rullegræsset ankommer :

Det er det vigtigste punkt, da arbejdet ikke kan laves om, når rullegræsset er lagt ud.

Jorden skal tilberedes på samme måde som til almindelig græssåning

Gerne 10 – 15 cm. muld.

Fri for ukrudt, sten, kvikrødder m.m.

Jævn og fri for luftlommer med løs jord. Anvend evt. en palle eller en stige med vægt på, og så trække arealet over.

Jorden på det færdige areal må gerne være så fast, at man kan gå på det, uden at sætte dybe fodaftryk. Det giver samtidig de optimale forhold, så jorden kan holde på fugten, og give græsmåtterne mulighed for at slå rødder.

Vand, vanding og gødning.

Her er det godt at have vejrudsigten med i planlægningen for at få en flot græsplæne.

Sagt enkelt – så skal jorden holdes fugtigt under græsmåtterne, indtil det sidder fast.

Ved tilberedning af jorden, skal arealet vandes inden udlægningen. De næste 2 – 3 uger vandes din nye græsplæne efter behov. Er man i tvivl, kan man løfte et hjørne på græsmåtterne og kontrollere om der er tilpas fugtigt.

( Brug ikke anbefalingen om x antal minutters vanding pr. dag, men som nævnt tjek fugten under græsmåtterne !

Det er vigtigt med god kontakt mellem rullegræsset og den fugtige jord. Hvis der tromles efter græsset er lagt ud, bør det ske straks, og før den første vanding.

I vækstsæsonen er det altid godt at give gødning på den sorte jord, INDEN udlægning af rullegræsset.

3 kg. pr. 100 m2  – NPK 14-3-15, eller tilsvarende plænegødning. Rødderne svides ikke !

Så skal rullegræsset lægges ud.

– Start med at lægge rullerne langs den længste lige kant i haven.

– Læg rullerne i forband, så ses samlingerne ikke så tydeligt i den færdige    græsplæne.

– Vær opmærksom på at rullerne er ca. 2 cm. tykke. Vigtigt ved overgang til fliser m.v.

– Undgå at strække rullerne. ( De trækker sig sammen igen )

Græsset må betrædes !

Det er jo meningen med rullegræsset, men for at give rodfæstningen optimale forhold, bør man undgå voldsom belastning af græsplænen de første 2 til 3 uger.

God arbejdslyst, og god fornøjelse med den færdige græsplæne !